AGGER BADEHOTEL ApS søger en anlægsgartner til at udføre belægningsarbejder og beplantning.
Du vil indgå i et godt team og bidrage til at renovere det tidligere Agger Badehotel i Agger, bygge fire rækkehuse, en villa og mellem 12 og 16 hotellejligheder.
Du skal kunne se dig selv som den dygtige håndværker, der brænder for godt håndværk. Du skal tage ansvar og med stolthed kunne se dig som den håndværker, der sikrer, at håndværket du præsterer, bliver til langtidsholdbare løsninger.
Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og i grupper, hvor der tænkes fremad for at lette alles arbejde. Ærlighed og målsøgende indsats er vigtige værdier.
Hvis du er dygtig til dit håndværk, men ikke nødvendigvis har et svendebrev, så er du også meget velkommen til at søge et job hos AGGER BADEHOTEL ApS.
Du ansættes i projektselskabet AGGER BADEHOTEL ApS, hvor AGGER BADEHOTEL ApS som minimum tilbyder fast arbejde de næste to år, med udsigt til planer om endnu længere ansættelse.
Du vil blive en del af det nuværende hold, som består af Emil Pedersen, Emil Bakke, Lasse Munk, Rene Hertz, Dan Hansen og Sergey Mocahc.
Projektet ledes af Søren Sarup fra Puras ApS.
Hvis du ikke har bopæl i nærheden af Agger, kan AGGER BADEHOTEL ApS tilbyde bolig.
Skriv kort om dig selv og din erfaring til Søren Sarup på ss@puras.dk eller ring på telefon 29850775, hvis det skriftlige driller, og AGGER BADEHOTEL ApS vil kontakte dig hurtigst muligt.